Service og vedligeholdelse

Punktlighed, du kan være stolt af

Hjælp teknikere med at yde en hurtigere og mere pålidelig service, og øg deres fakturerbare tid.

Uanset, om du styrer et hold af håndværkere, som f.eks. blikkenslagere, elektrikere eller rengøringsfolk, er det vigtigt, at de ankommer til kundens dør til tiden, uden stress og klar til at komme i gang med arbejdet. Vores navigationsenheder bruger live oplysninger til at guide føreren af køretøjet hurtigt og sikkert gennem trafikken, så det bliver en problemfri tur. Desuden kan du holde øje med forsinkelser med vores system til sporing af køretøjer og advare kunden, så snart du mener, at der vil være en forsinkelse, så chaufføren kan slappe af, da kunden bliver informeret af andre. Du kan også bruge dette sporingssystem til at få mere gennemskuelige regninger, der oplyser i detaljer, hvor lang tid håndværkeren har brugt på et job.

Få flere fakturerbare timer

Vores løsninger er ikke blot en god værdi i sig selv, de kan også hjælpe med at reducere dine omkostninger betydeligt og øge de fakturerbare timer. Du modtager realtidsoplysninger om et job, som du kan viderebringe med det samme til din teknikers enhed, så du sparer op til 40% på mobilregninger. Du sparer også tid og penge på brændstof med avanceret navigation, der bruger live trafik- og ruteoplysninger for at få dine chauffører ud til kunderne uden unødvendige omveje. Desuden bruger vores teknologi oplysninger om lokale trafikforhold, så de guides via de sikreste ruter og uden om evt. færdselsuheld. Eftersom du rejser færre erstatningskrav, kan du også skære ned på dyre forsikringspræmier.

Giver køreglæde og øger motivationen

At kunne rejse hurtigt fra ét job til et andet har stor indflydelse på en teknikers produktivitet. Vi hjælper dig med at administrere din flåde på den smarteste måde, så du undgår nedetid mellem jobs. Med vores system til sporing af køretøjer kan du f.eks. sende den nærmeste tilgængelige blikkenslager eller elektriker til et job. Det gør det også nemmere at aflægge regnskab for chauffører, da du vil kunne følge, hvor meget tid de bruger på at arbejde, pauser og hos en kunde. Endelig vil du kunne skære ned på den tid, der bruges på administration, med vores system, der genererer pålidelige og detaljerede rapporter om oplysninger som f.eks. kørte kilometer, brændstofforbrug og tid brugt bag rattet – alt sammen ved tryk på en knap.